Zinkcysteinchelat

1. Produktoversigt

L-cystein-chelateret zink er en organisk zinkkilde dannet ved chelatering af zinkioner (Zn²⁺) med L-cysteinmolekyler gennem chelateringsteknologi. Dens chelatstruktur (Zn = 1:1-2) forbedrer zinks biotilgængelighed betydeligt, hvilket gør den bredt anvendelig inden for dyreernæring, menneskers sundhed og landbrug.

2. Kernevirkningsmekanismer

Højeffektiv absorption:

Den chelaterede struktur beskytter zink mod interferens fra antinutritionelle faktorer (f.eks. fytinsyre, kostfibre), hvilket muliggør direkte absorption gennem tyndtarmens aminosyretransportkanaler. Dette øger biotilgængeligheden med 30%~50% sammenlignet med uorganiske zinkkilder (f.eks. zinksulfat).

Antioxidant og immunmodulation:

L-cystein leverer sulfhydrylgrupper (-SH), der synergistisk med zink forbedrer superoxiddismutase (SOD)-aktiviteten, bekæmper frie radikaler og reducerer oxidativt stress.

Fremme af proteinsyntese:

Som en kofaktor for flere enzymer (f.eks. DNA-polymerase, alkalisk fosfatase) deltager zink i celledeling, keratinsyntese og sårheling.

 Vigtigste anvendelsesområder

(1) Dyreernæring og fodertilsætningsstoffer

Fjerkræ og svin:

Forbedret vækstkapacitet: Øg den daglige vægttilvækst med 5%~12% og reducer foder-tilvækst-forholdet.

Forbedre pels-/fjerkvaliteten: Reducer hudkeratinisering hos grise og fjertab hos fjerkræ.

Øg reproduktionsevnen: Øg kuldstørrelsen hos søer og ægproduktionshastigheden hos æglæggende høner.

Drøvtyggere:

Forebygg klovsygdomme (f.eks. bovin forfangenhed) og forbedre zinkindholdet i mælk.

Lindre varmestress-induceret fald i foderindtag.

Vanddyr:

Fremmer fældning hos krebsdyr (f.eks. rejer, krabber) og reducerer forekomsten af ​​deformiteter.

Forstærker immunresponset hos fisk (f.eks. lysozymaktivitet).

(2) Menneskelig sundhed og kosttilskud

Kosttilskud:

Lindre symptomer på zinkmangel (f.eks. svækket immunforsvar, forsinket sårheling).

Støtter behandling af akne, hårtab og kronisk diarré.

Farmaceutiske anvendelser:

Fungerer som antioxidant ved kroniske inflammatoriske sygdomme (f.eks. gigt).

Styrk immunforsvaret hos patienter med kemoterapi eller strålebehandling.

(3) Landbrug og planteernæring

Bladgødning/jordforbedringsmiddel:

Korriger zinkmangel i afgrøder (f.eks. "hvide frøplantesygdomme" i majs, "lillebladssygdomme" i frugttræer).

Øger zinkindholdet i frugter og forbedrer stressresistensen (tørke, saltindhold).

4. Anbefalet dosering (eksempel: Dyrefoder)

Denne tabel giver klare anbefalinger for zinktilskud i dyrefoder, skræddersyet til artsspecifikke fordele. Giv mig besked, hvis der er behov for yderligere justeringer!

 5. Denne tabel fremhæver den overlegne ydeevne af L-cystein-chelateret zink med hensyn til biotilgængelighed, sikkerhed, stabilitet og miljøvenlighed sammenlignet med traditionelle uorganiske zinkkilder. Lad mig vide, hvis du har brug for yderligere forbedringer!

6. Forholdsregler‌ Sikkerhed‌: Det samlede zinkindhold i dyrefoder skal overholde nationale lovgivningsmæssige grænseværdier (f.eks. Kinas GB 13078-2017). Overdreven indtagelse kan forringe kobber- og jernoptagelsen (anbefalet Zn-forhold: 3:1~4:1). Kompatibilitetsovervejelser‌: Undgå samtidig brug med høje doser calcium eller fosfor (risiko for dannelse af uopløselige salte). Synergistisk med vitamin C og E for at forstærke antioxidantvirkningen. Opbevaring‌: Opbevares i lufttætte, lystætte beholdere ved en luftfugtighed <60% og en temperatur <30°C. Holdbarhed: 24 måneder. 7. Forskningsfremskridt‌ Præcisionsernæring: Nano-chelaterende teknologi reducerer partikelstørrelsen for at forbedre målrettet absorption (f.eks. forbedret bindingseffektivitet med intestinal zinktransportør Zip4). Genregulering: Modulerer MTF-1-ekspressionen (metalregulerende transkriptionsfaktor) for at optimere zinkfordelingen i leveren og skeletsystemet.

Zinkcysteaminchelat med sin høje absorptionshastighed, alsidige bioaktivitet og lave miljøpåvirkning fungerer som en ideel erstatning for uorganisk zink. I animalsk produktion forbedrer det produktionsydelsen og sundhedstilstanden betydeligt, samtidig med at det viser lovende perspektiver inden for human ernæring og landbrugsmæssige anvendelser. Praktisk implementering kræver videnskabelig justering af dosering baseret på artsspecifikke behov, fysiologiske stadier og miljøfaktorer.